Sundhedsfaglig medarbejder søges til tværfagligt team i dagcenter og hjemmepleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et tværfagligt team, der kendetegnes ved høj faglighed og som har fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø? Vi arbejder hver dag med det mål, at vi vil give vores borgere de bedste muligheder for et godt og værdigt liv. Lyder det som noget for dig? Så læs mere her.

Vi søger en sundhedsfaglig medarbejder – på 37 timer – med ind mødested i dagcenter Skovbrynet, Aktivgruppen og hjemmeplejen – pr 1. juli 2024, eller så hurtigt som muligt. Barselsviakriatet er 1 års varighed.
Vi vil foretrække en medarbejder, der har særligt kendskab og interesse for mennesker med demens og gerne erfaring med holdtræning. Du skal desuden have lyst og energi til at arbejde i hjemmeplejen i weekender.

Vi søger medarbejdere, der både skal arbejde i dagcenteret og i Aktivgruppen og i hjemmeplejen. Arbejdet i hjemmeplejen vil typisk være i forbindelse med arbejde i weekenderne hver 3. weekend. Arbejdet i dagcenteret og Aktivgruppen er pt i dagtimerne mellem kl. 8.00-17.00 på hverdage. Arbejdet i hjemmeplejen vil ligge i tidsrummet kl. 6.30-23.00, alle ugens dage.

Dagcenter Skovbrynet er for borgere med en demens diagnose. Dagcenter Møllegården er for borgere med fysiske og kognitive udfordringer. Aktivgruppen er for borgere med en demenslidelse der er ny diagnosticeret, her skal man kunne være en del af planlægningen ift kognitive øvelser samt moderat til hård fysisk træning. Aktivgruppen er åben for borgere tirsdage og fredage.

Din grunduddannelse er indenfor det sundhedsfaglige eller pædagogiske område. Fordelingen af timerne mellem dagcentrene og Aktivgruppen vil være variabel.

Hjemmeplejen Salling har kontorer i Jebjerg, Balling, Durup og på Fur. Vi er i alt 170 medarbejdere, fordelt på forskellige faggrupper. I hverdagen har vi fokus på at skabe fællesskab og et godt arbejdsmiljø sammen. Dagcentrene er en del af Hjemmeplejen Salling.

Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed
Vi forventer, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, så du kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau. Udvikling er et nøgleord hos os, og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder løbende ind i forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundhedsområdet.

Det er for eksempel

  • Triagering: Vi afholder ugentlige møder, hvor vi drøfter hver enkel borgers situation og behov
  • Den rehabiliterende tankegang: Vi støtter borgerne i at leve et så selvstændigt liv så muligt, så længe som muligt
  • Elektronisk dokumentation: Vi dokumenterer via vores omsorgssystem Nexus

Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højt
Der er sjældent to dage der er ens i dagcentrene/hjemmeplejen. Du kan forvente, at der ofte er travlt og derfor er det vigtigt at du trives i et højt tempo. Både borgerne, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. Vi løfter i flok og stræber efter at gøre os umage hver dag og vi arbejder sammen om at nå vores fælles mål; at give vores borgere de bedste muligheder for et godt og værdigt liv. Det gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til både borgerne, deres pårørende og til hinanden som kollegaer. Vi er sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.

Det kan du forvente hos os
Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.

Når du er kommet godt i gang, vil fokus være, at vi sammen skaber mulighed for at vores borgere kan få godt og værdigt liv. Konkret betyder det, at tager udgangspunkt i borgerens situation og i kommunens kvalitetsstandarder. Samarbejde med beboerne og deres pårørende altid tager udgangspunkt i respekt, ansvar og livskvalitet. Det betyder også, at vores samarbejde med borgerne og deres pårørende altid tager udgangspunkt i værdier som respekt, ansvar og livskvalitet.

I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne trivsel, udvikling og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger
er du velkommen til at kontakte områdeleder Inga Jeppesen på telefon 23 35 24 91 eller Doris Bisgaard på telefon 20 34 30 04.

Du kan læse mere om hjemmeplejen på www.po.skive.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansættelsesdato
1. juli 2024 eller snarest derefter i et år.

Ansøgningsfrist
14. juni 2024, kl. 10.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 25.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen Salling, Søndergade, 7870 Roslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056296

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet