Ålbæk Strand i Skive Kommune har fået en ny handicaprampe, der gør det muligt for folk med førlighedshandicap at komme sikkert i vandet.
Rampen, der er 35 meter lang og leder ud til en platform 80 cm under vandoverfladen, er et resultat af et ønske fra forskellige handicapforbund. De har udtrykt behovet for bedre adgang til at bade i Limfjorden for handicappede i Skive og omegn.
Dansk Handicapforbunds afdeling i Skive har søgt midler hjem til rampen, med tilskud fra Friluftsrådet, Spar Vest Fonden og Skive Kommunes pulje til Sundhed- og forebyggelse.
Rampen tages op hvert år inden efterårsferien og sættes i vandet igen om foråret. Den er den første badefacilitet på Skive Kommunes strande, der er designet specifikt til handicappedes behov.
https://skive.dk/nyheder/temu-byg-miljoe/aalbaek-strand-har-faaet-handicaprampe/