Borgermøde om Skives 700 års købstadsjubilæum

Foto: Skive Kommune.
dato

Den 17. juni kl. 17-19 er alle nysgerrige inviteret til borgermøde, hvor vi tager det første spadestik i fejringen af Skives 700 års købstadsjubilæum.

Royal Run i Skive. En festlig kulturuge. En bogudgivelse om byens historie. Bæredygtighed, kulturarv, kunst, litteratur, musik, erhverv, handel, folkeoplysning, turisme, sundhed og sociale indsatser. Børn, unge, voksne og seniorer. Ja, enhver idé og enhver beboer på Skiveegnen er hjertelig velkommen til at byde ind i, hvordan hele kommunen kan fejre Skives 700 års købstadsjubilæum i 2026:

- Derfor er alle interesserede inviteret til borgermøde i Skive Theater den 17. juni kl. 17-19, hvor vi tager det første spadestik ind i fejringen af jubilæet. Her skal vi blandt andet idéudvikle på de syv større arrangementer, som Skive Kommune ønsker at afholde i jubilæumsåret, siger kultur- og fritidschef Kent Sørensen.

Program
Aftenens program byder desuden på en introduktion til købstadens historie og små inspirationsoplæg fra lokale repræsentanter fra erhverv og kultur.

- Vi håber selvfølgelig på at en masse af Skiveegnens beboere vil komme forbi og give deres besyv med. Det bliver der rig mulighed for på aftenen, siger Kent Sørensen.

Af hensyn til forplejning bedes du tilmelde dig borgermødet senest den 13. juni kl. 12.00 til misk@skivekommune.dk


https://skive.dk/nyheder/kufa-kultur-og-fritid/borgermoede-om-skives-700-aars-koebstadsjubilaeum/
Kilde: Skive Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.