Fursund Færgeri sænker priserne fra 1. juni

Foto: Skive Kommune.
dato

Fra den 1. juni sænker Fursund Færgeri priserne markant. For fastboende på Fur, der benytter persontransport, bliver det helt gratis at tage færgen resten af året. Desuden sænkes taksten for gående og cyklister til 0 kr. De øvrige takster er generelt reduceret, dog med undtagelse af turistbusser, hvor prisen stiger fra 160 kr. til 300 kr.

I perioden fra 19. august til 20. oktober 2024 (begge dage inklusiv) bliver det gratis for alle at tage færgen, uanset bopæl, så længe der ikke er tale om erhvervskørsel.

Denne sænkning af taksterne er muliggjort af finansloven for perioden 2024-2027, hvor der er afsat 51 mio. kr. til et ekstra tilskud til et fuldt landevejsprincip.

Skive Kommune modtager heraf 2,28 mio. kr. Landevejsprincippet betyder, at det skal koste det samme at sejle med færge som at køre en tilsvarende strækning i bil på landevejen.

For opdaterede priser og yderligere information, besøg Fur Færgeris hjemmeside.


https://skive.dk/nyheder/temu-drift-anlaeg/fursund-faergeri-saenker-priserne-fra-1-juni/
Kilde: Skive Kommune