I hjertet af Skive finder I denne rummelige lejlighed til salg hos Nybolig Skive. Med sine 142 kvm fordelt på to plan tilbyder boligen masser af plads og muligheder, uanset om I er en større familie eller søger masser af albuerum. Nyd fordelene ved en overdækket terrasse og egen parkeringsplads, alt sammen i gåafstand til byens pulserende liv og naturskønne områder.
Adresse: Nordbanevej 7, 1.
7800 Skive
Pris: 1.045.000
Drømmer I om plads midt i byen? Og gerne masser af den? Så skal I følge med nu, når vi vender blikket mod hjertet af Skive, hvor der venter jer en stor lejlighed. Hvad end I er to, tre – eller én med hang til albuerum – får I en skøn bolig, der kan tilpasses lige præcis jeres behov. Der er intet mindre end 142 kvm fordelt på to plan samt en overdækket terrasse på højkant.
Bag hoveddøren mødes I af en entré, der åbner for resten af hjemmet. Planløsningen leder jer først forbi et praktisk bryggers og et køkken-alrum, hvor køkkenet står veludstyret og klar til såvel hverdagens hurtige løsninger som weekendens gastronomiske eksperimenter. Spisepladsen ligger i forlængelse af køkkenet, og herfra kan I tage turen ind i den store, lyse stue.

Stueplan rummer ydermere et værelse, et walk-in og et brusebadeværelse, mens I ovenpå får en repos med skabsplads, endnu to værelser samt et toilet. Med i alt tre gode værelser er der altså plads til store, små, hjemmekontor eller noget helt fjerde.
Boligens kvaliteter forlænges ud i det fri, hvor der venter jer en stor, overdækket terrasse, så I kan nyde udelivet i al slags vejr. Her er der plads til bløde loungemøbler, farverige blomster og velduftende krydderurter, der nemt finder vej til middagsbordet. Som en ekstra skøn detalje får I også egen parkeringsplads med i købet.

Midt i Skive har I byen helt tæt på uden at miste roen i jeres egen base. Gågaden med butikker, caféer og kulturoplevelser ligger få minutters gang væk, og de daglige indkøb klares lige rundt om hjørnet. Når tempoet skal ned, lokker lystbådehavnen med vand, sand og udsigt, mens skoven trækker i den modsatte retning med grønne stier til friske gå- og løbeture. For børnefamilien er hverdagen ligeledes enkel, for flere daginstitutioner og skoler ligger i gåafstand fra adressen, så børnene kan tage trygt afsted på egen hånd, når alderen er til det.

Boligens areal: 142m2
Værelser: 3
Ejerudgift pr. måned: 1.618kr.
Mandag - Torsdag: 09.00 - 16.30
Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag & Søndag: Efter aftale