BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du sundhedsfaglig uddannet og brænder du for at gøre en forskel i dagligdagen for ældre borgere? Så er det måske dig vi søger til en fast stilling på Breumgaard plejecenter.
Vi søger som udgangspunkt en SSA uddannet til primært aften- og dagvagter. Men er du uddannet SSH og har du et brændende ønske om en stilling på Breumgaard, så tager vi naturligvis også gerne imod din ansøgning.
Stillingen er opslået til 37 timer/ugen
Hvad er Breumgaard Plejecenter?
Breumgaard er et mindre alment plejecenter med plads til 22 beboer. Dagligdagen på Breumgaard styres i stor grad af beboernes individuelle vaner og rytmer og vi prioriterer at fylde beboernes hverdage med meningsfulde aktiviteter. Vi har bl.a. en aktivitetsmedarbejder og et godt samarbejde med det lokale foreningsmiljø.
Vi tilbyder
- En fast stilling, og oplæring hvis du er nyuddannet
- Mulighed for faglig udvikling
- Indflydelse på egne arbejdsopgaver
- Medindflydelse på vagtplanlægningen
- Du bliver en del af område 1, hvor vi vægter faglighed og kompetenceudvikling højt
- God sundhedsordning
Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed
Udvikling er et nøgleord hos os og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder løbende med forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundhedsområdet.
Det er for eksempel
- Triagering Vi afholder daglige møder, hvor vi drøfter hver enkel beboers situation og behov
- Projekt Livets Afslutning Vi arbejder fokuseret på at styrke mulighederne for, at den enkelte borgers ønsker for livets afslutning kan efterleves, og at det sker i tæt samarbejde med borger, dennes pårørende og det sundhedspersonale, der er involveret undervejs.
- Den rehabiliterende tankegang Vi støtter beboerne i at leve et så selvstændigt liv så muligt, så længe som muligt
- Elektronisk dokumentation Vi dokumenterer via vores omsorgssystem Nexus
- Personcentreret omsorg Personcentreret omsorg er en grundlæggende tilgang, som vi bruger til alle mennesker, der har behov for støtte, omsorg og pleje.
Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højt
Der er sjældent to dage der er ens på et plejecenter. Du kan forvente, at der ofte er travlt og derfor er det vigtigt at du trives i et højt tempo. Både beboere, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. Vi løfter i flok og stræber efter at gøre os umage hver dag og vi arbejder sammen om at nå vores fælles mål; at give vores beboere de bedste muligheder for et godt og værdigt ældre liv. Det gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til både beboerne, deres pårørende og til hinanden som kollegaer. Samtidig er vi sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.
Det kan du forvente hos os
Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål. Når du er kommet godt i gang, vil fokus være at vi sammen tilrettelægger plejen og den praktiske hjælp med udgangspunkt i beboerens situation og i kommunens kvalitetsstandarder. Samarbejde med beboerne og deres pårørende altid tager udgangspunkt i respekt, ansvar og livskvalitet.
I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne udvikling, trivsel og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere,
Så er du velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen til at komme ud og se plejecenteret efter aftale med Områdeleder Matthew Larsen matl@skivekommune.dk / telefon 22 64 92 63.
Du kan læse mere om vores plejecentre på www.po.skive.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansættelsesdato
1. juli 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
24. maj 2024.
Samtaler afholdes løbende.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Breumgård Plejecenter, Sdr. Allé, 7870 Roslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043754