Nye cykeleventyr klar til beboerne på Breumgaard Plejecenter

Foto: Skive Kommune.
dato

Breumgaard Plejecenter har budt velkommen til en ny beboer, Lynette af Breumgaard - en rickshaw-cykel, der er klar til at tage beboerne med på eventyr.

Ønsket om en sådan cykel opstod, da beboerne på en udflugt sidste år så, at andre plejecentre havde en.

Aktivitetsmedarbejder Tine Basse søgte om midler i Spar Vest Fonden, Midt Vest Fonden og Breumgaards Venneforening, og det lykkedes at samle penge nok sammen til en cykel.

Cyklen, der fik navnet Lynette af Breumgaard, blev indviet med champagne i en festlig forsamling af beboere, personale og Venneforeningens bestyrelse.

Den første tur blev taget af Gurli Nielsen og Torben Dahl, en af de fire frivillige cykelpiloter.


https://skive.dk/nyheder/sas-pleje-omsorg/nye-cykeleventyr-klar-til-beboerne-paa-breumgaard-plejecenter/
Kilde: Skive Kommune