Rammerne for et nyt samarbejde mellem KlimaLab, GreenLab, Klimafonden Skive og andre virksomheder er nu på plads. Målet er at gøre grøn teknologi og teknologiforståelse mere konkret og tilgængelig for både lærere og elever i folkeskolen.
Allerede fra januar skal de første naturfagslærere i Skive Kommune på kursus med fokus på grøn teknologi. Ambitionerne rækker dog længere end kommunens grænse; på sigt vil erfaringerne brede sig til både resten af regionen, hele Danmark og internationale partnere.
Det første kursusforløb handler om grøn bioraffinering og muligheder i græsproduktion. Samtidig planlægges KlimaLab at blive placeret fysisk i GreenLab, hvor virksomheder arbejder med grønne teknologier i stor skala, hvilket giver mulighed for at koble skolernes undervisning direkte til den grønne omstilling i lokalområdet.
Ud over lokale kurser lægger projektet op til, at forløbene deles nationalt og internationalt. KlimaLab har allerede mødt interesse fra et EU-projekt om formidling af grøn teknologi. Målet er, at lærere og elever får større forståelse for både naturvidenskabelige, samfundsmæssige og økonomiske aspekter af den grønne omstilling.
I første omgang sker undervisningen fra lokaler på Brårupgade i Skive, men på sigt flyttes KlimaLab til det kommende innovationscenter i GreenLab. Initiativet er del af en større indsats for at styrke naturfaglig og teknologisk forståelse blandt elever og lærere, således de bliver i stand til at tage aktivt del i samfundsdebatten og forstå fremtidens teknologier og deres betydning.
https://skive.dk/news/stabe-hr-og-kommunikation/klimalab-klar-til-de-foerste-kurser/