PPC/Google Ads ekspert til Cykelpartner.dk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du parat til at indtage førertrøjen og have ansvaret for Cykelpartner’s PPC markedsføring?

Cykelpartner.dk træder i pedalerne for altid at ligge forrest i feltet – og nu leder vi efter dig, som kan tage teten inden for PPC.

Hos os drejer det sig ikke kun om at have vind i håret, men også om dyb forståelse for tal, statistikker og effektive kampagner. Vi bevæger os hurtigt, navigerer smart, og er altid i bevægelse mod næste mål.

Er du en ekspert med Google Ads, Facebook, TikTok og andre digitale landskaber? Har du en passion for e-handel og lyst til at accelerere i en vækstorienteret virksomhed, hvor udvikling, innovation og markedsføring er kernen? Så er du måske den nye kaptajn for vores PPC-team!

Din person og baggrund                           

  • Du har arbejdet med Ads i minimum 2 år
  • Du er klar til at tage ansvaret for et signifikant PPC-budget
  • Du har en analytisk tilgang til dit arbejde
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt
  • Du kommunikerer klart og tydeligt i skrift og tale
  • Du holder dig opdateret og er interesseret i online markedsføring
  • Du har flair for at forstå målgrupper og kundebehov samt at formidle et budskab
  • Du har et konverterings-mindset

Klar til den digitale overhalingsbane med Cykelpartner.dk?

Det er en forudsætning for os, at du følger med og er aktiv på de sociale medier og derudover har stort kendskab til alt, der rør sig i den digitale verden. Vi søger med andre ord én, som kender alle de digitale ruter og har et drive til at lede vores dynamiske Ads-team. Din rolle kræver, at du er teamets solide sparringspartner med øje for at optimere vores Ads-strategi, mens du også hjælper med at navigere holdet i den rette retning. Vi har stort fokus på at skabe selvkørende og ambitiøse medarbejdere, og du vil komme til at arbejde på et hold med høj selvstændighed og stort engagement.

Lyder dette som din nye rute – så kom med i feltet!

Hos Cykelpartner.dk får du en central rolle med fokus på markedsføring, søgeordsanalyser, målgruppeanalyser, landingssider og dataanalyse.

Vi sikrer, at du kører side om side med engagerede og erfarne kolleger, som alle er med til at give dig en god grobund for at udvikle dig i digital markedsføring.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer, med mulighed for at vælge kontor i enten Skive eller Odense.

Derudover får du:

  • Grundig introduktion/onboarding
  • Et ungt team med masser af drive
  • Mulighed for noget af den bedste on-job udvikling i branchen
  • Løn efter kvalifikationer
  • Masser af faglig sparring fra nogle af Danmarks dygtigste online marketing folk
  • Ansvar og indflydelse – både på arbejdsopgaver og på din personlige udvikling
  • Et behageligt kontormiljø kombineret med mulighed for hjemmekontor

Virksomheden Cykelpartner.dk er en webshop, der på nuværende tidspunkt forhandler mere end 30.000 varenumre inden for cykling. Se mere på www.cykelpartner.dk

Kontakt Send din ansøgning, dit CV og eventuelle bilag på job@cykelpartner.dk. Har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Lars Bachmann på tlf. 2077 6775.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Cykelpartner.dk ApS, Industrivej, 7870 Roslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934159

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet