Skive Kommune: Områdeleder til Durup plejecenter - fokus på demensfaglighed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vær med til at udvikle Durup Plejecenter som demensplejecenter.
I Skive Kommune ønsker vi at blive en af landets bedste seniorkommuner, hvor vi sammen skaber et godt og værdigt liv for de ældre. Dette kræver blandt andet, at vi har gode ledere til at understøtte medarbejderne på vores plejecentre. Derfor søger vi en områdeleder til Durup Plejecenter.

Plejecentret er i en udviklingsproces, hvor vi skal overgå fra at være et alment plejecenter til et plejecenter for mennesker med forskellige demenssygdomme. Vi søger en ny leder, der vil stå i spidsen for den proces.

Vi har 24 faste og 2 midlertidige boliger fordelt på 3 enheder, hvor vi arbejder med personcentreret omsorg, og har stort fokus på demensfaglig udvikling. Det betyder bl.a. at der er en vigtig opgave i faglig ledelse og kompetenceudvikling, så det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med mennesker med demens og lede medarbejdere indenfor dette område.

Din opgave bliver også at lede selve forandringsprocessen – det gælder både i forhold til medarbejderne, men også i forhold til de beboere, der pt bor på plejecentret, som alle skal understøttes i processen.

Det er også vigtig opgave at være i dialog med lokalområdet og skabe forståelse for, hvordan de møder beboerne fra plejecentret, hvis de ser dem i byen. Vi har allerede et godt samarbejde med lokalsamfundet, og inviterer gerne indenfor på centeret, så der er et solidt fundament at bygge videre på.

Der er fokus på rekruttering og fastholdelse af fagligt kompetente medarbejdere. Medarbejdergruppen i Durup består af flere fagligheder, og opgaven består i at kompetenceudvikle og sammensætte en personalegruppe med de relevante kompetencer.

Du vil også indgå i et fagligt netværk med andre ledere i Skive Kommune, som har demensafsnit på deres Plejecentre (Skovbakkehjemmet, Jebjerg og Rødding). Jeres fælles opgave er at udvikle demensområdet i Skive Kommune og sammen sætte en retning for faglighed og kvalitet.
> Læs mere om Durup Plejecenter

Ledelse på to ben
I Skive står vores ledelse på to ben: Du får lokal ledelse af ”dit eget” plejecenter, hvor du har ansvar for den daglige drift og planlægning i tæt samarbejde med en planlægger. Samtidigt bliver du en del af et lederteam, som har fælles ansvar for at skabe en god arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsmiljø understøtter opgaveløsning af høj kvalitet. Lederteamet har ligeledes fælles ansvar for, at økonomien er i balance, og de store linjer i opgaveløsningen skal være ens på tværs af plejecentrene.

En af lederteamets vigtige opgaver er at udvikle plejecentrene i området, så vi også i fremtiden kan leve op til de krav, som beboerne kalder på – i balance med økonomien. Det betyder, at du både skal kunne bevæge dig op i helikopteren, tænke sammenhænge og strategisk fremad, og kunne bevæge dig ned i hverdagens praksis og implementere nye tiltag.

Som leder refererer du til afdelingslederen af Plejeboligenheden, som understøtter områdelederne og er ansvarlig for den overordnede udvikling af området. Du vil desuden blive en del af en stor ledergruppe i Pleje & Omsorg, som består af 23 ledere fra plejecentrene og hjemmeplejen. Ledergruppen arbejder kontinuerligt med at styrke og udvikle organisationen, hvor vi tager udgangspunkt i:

  • Økonomisk bæredygtighed
  • Faglig bæredygtighed
  • Ledelsesmæssig og administrativ bæredygtighed.
> Læs ansvars- og kompetencebeskrivelsen for områdeledere

Udover de opgaver, som er beskrevet i ansvars- og kompetencebeskrivelsen, arbejder vi på alle niveauer i organisationen med udvikling ud fra 6 strategiske indsatsområder. Du vil som områdeleder skulle indgå i arbejdsgrupper og arbejde med at implementere udviklingstiltag på eget plejecenter og i området.

Den leder vi ønsker os
Du har en sundhedsfaglig baggrund, der gør, at du kan lede flere fagligheder og være den nødvendige sparringspartner for medarbejderne i hverdagen. Vi forventer, at du har erfaring med ledelse og minimum en diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende lederuddannelse, eller at du er indstillet på at tage relevant lederuddannelse.

Du har erfaring med demensområdet, som gør at du kan lede medarbejdere med forskellige relevante fagligheder. Ligeledes har du blik for beboerne og vil kontakten til dem og deres pårørende. Du skal også have økonomisk indsigt, og vi har dygtige økonomikonsulenter, der understøtter budget og opfølgning.

Derudover håber vi, at du kan genkende dig selv i disse styrker:
  • Du tør tage ledelse og gå foran. Du oversætter de politiske budskaber og omsætter dem sammen med medarbejderne til praksis i hverdagen.
  • Du har visioner og mod til at stå i spidsen for forandringsprocesser samt den løbende udvikling af dit plejecenter og samlet i området sammen med din lederkolleger.
  • Du tør tage de nødvendige drøftelser og beslutninger - og stå på mål for dem - der skal til for at skabe det bedste tilbud til borgerne indenfor rammerne.
  • Du har stor empati og er god til at skabe relationer og godt samarbejde med både medarbejdere, kolleger, samarbejdspartnere. Og du vil samværet og dialogen med borgerne og de pårørende.

Yderligere info
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder af Plejeboligenheden Marianne Frost på telefon 20 34 30 02 eller på mail mafr@skivekommune.dk.

Hvis du har spørgsmål vedr. Durup Plejecenter eller ønsker at besøge os, kan du kontakte områdeleder Anne Mette Lynge Sørensen på mail amls@skivekommune.dk

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil byde ind på de opgaver, vi har beskrevet, senest den 2. oktober 2023.

Vi forventer at holde 1. samtale den 9. oktober 2023 og 2. samtale den 23. oktober 2023.

Der vil indgå en personprofil og en opgave i ansættelsesforløbet, hvis du går videre til 2. samtale.

Vi håber, at du kan tiltræde pr. 1. december 2023 eller efter aftale.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.

Forud for ansættelse skal der foreligge en straffeattest, og der indhentes reference.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skive Kommune, Toustrupvej 18, Durup, 7870 Roslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2319&ERId=85333

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910042

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet