BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nærværende ledelse og mindre ledelsesspænd.
I Skive Kommune ønsker vi at blive en af landets bedste seniorkommuner, hvor vi sammen skaber et godt og værdigt liv for de ældre. Dette kræver blandt andet, at vi har gode ledere til at understøtte medarbejderne på vores plejecentre. Vores politikere ønsker nærværende ledelse og mindre ledelsesspænd på plejecentrene, derfor søger vi nu en områdeleder til Selde, der vil være med til at bidrage til et stærkt fagligt miljø med fokus på borgeren.
Selde Plejecenter er et mindre plejecenter med 12 faste og 6 midlertidige pladser. Humor og hjemlig hygge vægtes højt, og dagligstuen er hjertet i centret, hvor beboerne gerne er sammen i hverdagen. Personalet har stor fokus på faglighed og rummelighed, da flere af beboerne har mange forskellige udfordringer og har brug for ekstra støtte. De 6 midlertidige pladser bliver bl.a. brugt til akutophold og vurderingsophold, og det et stort fokus på tværfaglighed og en rehabiliterende tankegang. Derfor har vi også et tæt samarbejde med sundhedscentret og visitationen, fx i forbindelse med fremtidsmøder for beboerne. Vi sætter stor pris på vores gode samarbejde med lokalmiljøet, fx får vi både besøg fra dagplejerne og skolen.
>Læs mere om Selde Plejecenter her.
Spændende ledelsesopgaver
Vi tilbyder et job, hvor du sammen med medarbejderne og dine nærmeste lederkolleger, har stor mulighed for at være med til at skabe en god arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsmiljø understøtter beboernes gode hverdagsliv og medarbejdernes gode arbejdsliv.
Som områdeleder kan du sætte hele ledelsespaletten i spil, da du har ansvar for den daglige drift og planlægning i tæt samarbejde med en planlægger, samt tilpasning og udvikling af områdets indsats. Vi arbejder bl.a. med implementering af Ældre- og Værdighedspolitikken samt metoder og redskaber vedr. Livets Afslutning, der er et tværgående udviklingsprojekt. Der ligger en ledelsesopgave i at arbejde med at udvikle dokumentation og god sammenhæng mellem døgnrytmeplaner og behandlingsplaner sammen med medarbejderne, så vi kan sikre den bedst mulige pleje og løfte den faglige kvalitet endnu mere.
> Læs mere om Ældre- og Værdighedspolitikken
> Læs mere om projekt Livets Afslutning
Lederteamets opgaver og ansvar
I Skive står vores ledelse på to ben: Du får både lokal ledelse af ”dit eget” plejecenter, samtidigt med at du bliver en del af et lederteam. Lederteamet har fælles ansvar for at skabe en god arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsmiljø understøtter opgaveløsning af høj kvalitet. Lederteamet har ligeledes fælles ansvar for, at økonomien er i balance, og de store linjer i opgaveløsningen skal være ens på tværs af plejecentrene.
En af lederteamets vigtige opgaver er at udvikle plejecentrene i området, så vi også i fremtiden kan leve op til de krav, som beboerne kalder på – i balance med økonomien. Det betyder, at du både skal kunne bevæge dig op i helikopteren, tænke sammenhænge og strategisk fremad, og kunne bevæge dig ned i hverdagens praksis og implementere nye tiltag.
Som leder refererer du til afdelingslederen af Plejeboligenheden, som understøtter områdelederne og er ansvarlig for den overordnede udvikling af området. Du vil desuden blive en del af en stor ledergruppe i Pleje & Omsorg, som består af 23 ledere fra plejecentrene og hjemmeplejen. Ledergruppen arbejder kontinuerligt med at styrke og udvikle organisationen, hvor vi tager udgangspunkt i:
- Økonomisk bæredygtighed
- Faglig bæredygtighed
- Ledelsesmæssig og administrativ bæredygtighed.
Udover de opgaver, som er beskrevet i ansvars- og kompetencebeskrivelsen, er der særligt 3 opgaver, der trænger sig på i alle ledelseslag:
Rekruttering og fastholdelse: En aktuel stor udfordring består i at styrke rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere.
Opgaveoverdragelse og det nære sundhedsvæsen: Det nære Sundhedsvæsen med sundhedsfremme og forebyggelse er et centralt element i vores arbejde. I fremtiden skal vi på plejecentrene favne en anden og større kompleksitet som følge af den stigende opgaveoverdragelse fra regionen til kommunen i forbindelse med udbygningen af det nære sundhedsvæsen.
Strategiplan: Vi arbejder på alle niveauer i organisationen med udvikling ud fra 6 strategiske indsatsområder. Du vil som områdeleder skulle indgå i arbejdsgrupper og arbejde med at implementere udviklingstiltag på eget plejecenter og i området.
Den leder vi ønsker os
Du har en sundhedsfaglig baggrund, der gør, at du kan lede flere fagligheder og være den nødvendige sparringspartner for medarbejderne i hverdagen. Ligeledes har du blik for beboerne og vil kontakten til dem og deres pårørende. Du skal også have økonomisk indsigt, og vi har dygtige økonomikonsulenter, der understøtter budget og opfølgning. Vi forventer, at du har erfaring med ledelse og minimum en diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende lederuddannelse, eller at du er indstillet på at tage relevant lederuddannelse.
Derudover håber vi, at du kan genkende dig selv i disse styrker:
- Du tør tage ledelse og gå foran. Du oversætter de politiske budskaber og omsætter dem sammen med medarbejderne til praksis i hverdagen.
- Du har visioner og mod til at stå i spidsen for forandringsprocesser samt den løbende udvikling af dit plejecenter og samlet i området sammen med din lederkolleger.
- Du tør tage de nødvendige drøftelser og beslutninger - og stå på mål for dem - der skal til for at skabe det bedste tilbud til borgerne indenfor rammerne.
- Du har stor empati og er god til at skabe relationer og godt samarbejde med både medarbejdere, kolleger, samarbejdspartnere. Og du vil samværet og dialogen med borgerne og de pårørende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder af Plejeboligenheden Marianne Frost på telefon 20 34 30 02 eller på mail mafr@skivekommune.dk.
Hvis du har spørgsmål vedr. Selde Plejecenter eller ønsker at besøge os, kan du kontakte områdeleder Anne Mette Lynge Sørensen på mail amls@skivekommune.dk
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil byde ind på de opgaver, vi har beskrevet, senest den 2. oktober 2023.
Vi forventer at holde 1. samtale den 6. oktober 2023 og 2. samtale den 26. oktober 2023.
Der vil indgå en personprofil og en opgave i ansættelsesforløbet, hvis du går videre til 2. samtale.
Vi håber, at du kan tiltræde pr. 1. december 2023 eller efter aftale.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.
Forud for ansættelse skal der foreligge en straffeattest, og der indhentes reference.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skive Kommune, Floutrupvej 7, Selde, 7870 Roslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2319&ERId=85332
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910039