Torsdag den 29. januar 2026 blev første spadestik taget til det nye byggeri af otte fleksible boliger med personalefaciliteter på Jægervej i Skive. Dette nye botilbud er målrettet sårbare borgere med særlige og komplekse støttebehov og indgår som et centralt element i Byrådets strategi for at tilbyde boligmuligheder inden for egen kommune.
Boligerne opføres for borgere, der har behov for betydelig skærmning og én-til-én støtte i de vågne timer. For at sikre ro og minimal forstyrrelse bliver boligerne opført som dobbelthuse, hvor de kun har ét fælles væg i form af et opvarmet skur. Denne tilgang er ny for botilbud i Skive og tilgodeser målgruppen, som ikke trives i større fællesskaber og har brug for egen indgang.
MS+ Arkitekter og Ingeniørgruppen Vestjylland fungerer som totalrådgivere og har i tæt dialog med medarbejderne projekteret byggeriet, så de daglige behov imødekommes bedst muligt. Arkitekturen lægger sig op ad områdets klyngehuse og er dermed tilpasset det omkringliggende miljø. Hovedentreprenøren på projektet er den lokale virksomhed Ginnerup A/S.
Byggeriet forventes færdigt i starten af 2027.
https://skive.dk/news/sas-social/trygge-rammer-taet-paa-hverdagen-nyt-botilbud-paa-vej-i-skive/