SSH'ere til Hjemmeplejen Salling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et tværfagligt team, der kendetegnes ved høj faglighed og som har fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø? Vi arbejder hver dag med det mål, at vi vil give vores borgere de bedste muligheder for et godt og værdigt liv. Lyder det som noget for dig? Så læs mere her.

Vi søger SSH’ere på 30 til 37 timer eller efter aftale. Ansættelse pr. 1 oktober eller efter aftale

Hjemmeplejen Salling har arbejdspladser i Jebjerg, Balling, Durup og på Fur. Vi er i alt 200 medarbejdere, fordelt på forskellige faggrupper. I hverdagen har vi fokus på at skabe fællesskab og et godt arbejdsmiljø sammen.
Vi arbejder generelt med at skabe en attraktiv arbejdsplads, og derfor tilbyder vi timetal efter aftale med dig. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og benytter Optima medarbejder i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen, hvilket betyder, at du har indflydelse på din vagtplan.

Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed
Vi forventer, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, så du kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau. Udvikling er et nøgleord hos os, og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder løbende ind i forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundhedsområdet.
Det er for eksempel:

  • Triagering: Vi afholder ugentlige møder, hvor vi drøfter hver enkel borgers situation og behov
  • Projekt Livets Afslutning: Vi er med i et toårigt projekt, der handler om hvordan vi kan give syge borgere en værdig afslutning på livet på deres egne præmisser
  • Den rehabiliterende tankegang: Vi støtter borgerne i at leve et så selvstændigt liv som muligt, så længe som muligt
  • Elektronisk dokumentation: Vi dokumenterer via vores omsorgssystem Nexus
  • Personcentreret omsorg: Vi bliver undervist i personcentret omsorg og arbejder efterfølgende efter den særlige metode i forhold til vores borgere med demens

Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højt
Der er sjældent to dage der er ens i hjemmeplejen. Du kan forvente, at der ofte er travlt og derfor er det vigtigt at du trives i et højt tempo. Både borgerne, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. Vi løfter i flok og stræber efter at gøre os umage hver dag og vi arbejder sammen om at nå vores fælles mål; at give vores borgere de bedste muligheder for et godt og værdigt liv. Det gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til både borgerne, deres pårørende og til hinanden som kollegaer. Vi er sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.

Det kan du forvente hos os
Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.
Når du er kommet godt i gang, vil fokus være, at vi sammen skaber mulighed for at vores borgere kan få et godt og værdigt liv. Konkret betyder det, at vi tager udgangspunkt i borgerens situation og i kommunens kvalitetsstandarder. Samarbejde med borgerne og deres pårørende altid tager udgangspunkt i respekt, ansvar og livskvalitet.

I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne trivsel, udvikling og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Områdelederne Ida Rump på telefon 20 34 30 12, Doris Bisgaard på telefon 20 34 30 04. eller Inga Jeppesen på tlf. 23352491
Du kan læse mere på Pleje & omsorgs hjemmeplejen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Standardtekst
Ansættelsesdato 1. oktober 2023 eller efter aftale
Ansøgningsfrist 21. august 2023
Samtaler forventes afholdt fredag den 25. august 2023.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skive Kommune, Søndergade 20, 7870 Roslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2319&ERId=83725

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880463

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet