Sygeplejerske til tværfagligt team i hjemmeplejen Salling i Skive Kommune

dato

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer (eller timeantal efter nærmere aftale med dig) pr. 1. juli 2026.

Som sygeplejerske i Hjemmeplejen Salling arbejder du tæt sammen med SOSU-personalet i mindre tværfaglige Teams i enten Jebjerg, Balling eller Durup. Her er mulighed for at arbejde kontinuerligt i længerevarende forløb omkring borgere med behov for kompleks sygepleje. Du vil dagligt have mulighed for sparring med nogle fagligt meget kompetente sygeplejerskekolleger. Særligt er vi lige nu optaget af sygeplejerskens rolle i de daglige triageringsmøder samt i Borgermøderne, hvor det kliniske lederskab træder frem i forhold til at sikre høj kvalitet, patientsikkerhed og effektivitet i den daglige, tværfaglige pleje

Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed
Der er sjældent to dage der er ens. Du kan forvente, at der ofte er travlt og derfor er det vigtigt at du trives i et højt tempo. Både borgerne, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er både mødestabil og fleksibel. Vi løfter i flok og stræber efter at gøre os umage hver dag og vi arbejder sammen om at nå vores fælles mål; at give vores borgere de bedste muligheder for et godt og værdigt liv. Det gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til både borgerne, deres pårørende og til hinanden som kollegaer. Vi er sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.

Udvikling er et nøgleord hos os og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder ind i forskellige udviklingsprojekter, som bl.a. ruster os til at stå stærkt overfor udfordringerne omkring ny Ældrelov samt Sundhedsreformen i 2027.

I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne trivsel, udvikling og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance.
Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.

Vi ønsker at give indflydelse på egen arbejdstid og derfor aftales f.eks. sommerferien internt blandt sygeplejerskerne i enhederne. Derudover benytter vi os af Loop, hvor du kan sende dine ønsker om frihed til vagtplanlæggeren.

Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger samt en feriefond med mulighed for at leje prisvenlige ferieboliger forskellige steder i Jylland

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger
er du velkommen til at kontakte:
Områdeleder Ida Rump på telefon 20 34 30 12 eller Teamkoordinator Lea Foldager Hansen på telefon 22 49 34 72.

Du kan læse mere om hjemmeplejen på po.skive.dk

Ansættelsesdato 1. juli 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist
22. maj 2026.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen Salling, Søndergade, 7870 Roslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/faef7898-0a80-47c2-8b36-52f7ff9d663e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet