Drømmer I om en moderniseret bolig tæt på Limfjordens charme? Nybolig Skive har nu denne unikke ejendom til salg, hvor moderne design og praktisk indretning smelter sammen over 191 kvm. Med fire værelser, strømlinet køkken, lys stue samt en skøn terrasse og have, byder hjemmet på en oplagt base for familien. Beliggenheden rummer også et rigt outdoor-liv, med adgang til strand, skov og idrætsfaciliteter.
Adresse: Granvej 2 Glyngøre 7870 Roslev
Pris: 2.145.000
Under en kilometer fra Limfjordens små skvulp er en flot moderniseret ejendom netop kommet på bud. Og vi kan godt love jer for, at når I først sætter fødderne her, vil I aldrig herfra igen.
Det kan slet ikke ses, at ejendommen blev opført i 1977, da huset er flot moderniseret, og I behøver derfor ikke løfte en finger! Velvalgte materialer, rene linjer og et fantastisk lysindfald er, hvad der beskriver hjemmets 191 m2, og det vil derfor være jer, som søger en lækker og indflytningsklar base, der falder for de lækre rammer. Planløsningen råder over en entré, fire værelser, hvor det ene har et walk-in og derfor er en oplagt forældreafdeling, et praktisk bryggers og to lækre badeværelser, hvoraf det ene både har separat brus og et badekar.
Nu til boligens samlingspunkt: Det strømlinede køkken og den store stue mødes i en åben forbindelse, hvor lyset strømmer ind fra de store vinduespartier og ovenlysvinduet – åbnes terrassedøren, kan I træde direkte ud på en sydvestvendt terrasse. Når trappen ned til kælderen bliver fulgt, venter der yderligere 34 m2, som kan benyttes efter jeres ønsker og behov.
De dejlige rammer fortsætter udenfor, hvor udemiljøet udgøres af et skønt terrassemiljø, en stor græsplæne og en bålplads – haven kræver derfor ikke mange timers vedligeholdelse, og familielivet kan derfor være i centrum. Når dagene begynder at blive koldere, kan haveredskaberne og loungemøblerne placeres i skuret. Derudover opvarmes ejendommen med en nyere luft-til-vand-varmepumpe, så I kan se frem til lave driftsudgifter.
Beliggenheden kan ikke blive bedre, da I kun skal gå 300 meter væk fra ejendommen, hvor I vil støde på tennisbaner, boldbaner og andre idrætsfaciliteter. Vil I nedkøles med en forfriskende dukkert, ligger den familievenlige strand og en dejlig skov under ti minutter væk på gåben. I Glyngøre kan I derudover finde en skole, en børnehave, Brugsen, legepladser og spisesteder.
Boligens areal: 191m2
Værelser: 5
Grundareal: 2708m2
Ejerudgift pr. måned: 1.146kr.
Er I interesseret i at se boligen? Book en fremvisning her.