Til salg hos Nybolig Skive I/S: Velholdt etplansvilla i Breum

Foto: Nybolig Skive.
dato

Drømmer I om en velholdt etplansvilla med have i trygge rammer? Nybolig Skive har nu fornøjelsen af at præsentere en klassisk 70’er-villa i Breum, beliggende som sidste hus på en lukket vej. Med 121 m² bolig og en stor grund på 1.036 m² tilbyder denne ejendom et skønt udeliv og indbydende opholdsrum med hurtig overtagelse mulig.

Adresse: Iver Krabbes Vej 8 Breum 7870 Roslev
Pris: 545.000

Se boligen her

Så er der godt nyt til det boligsøgende par, eller til børnefamilien, som drømmer om hus og have i trygge rammer. Vi står nemlig klar med nøglerne til en både velholdt og velindrettet etplansvilla, der ligger trygt og godt som det sidste hus på en lukket vej i Breum – og så er der mulighed for hurtig overtagelse.

I overtager en klassisk 70’er-villa i rødbrune mursten. Huset ligger på en 1.036 m2 stor grund, så der er dejligt med plads omkring jer, og grunden danner også ramme om både en carport til bilen, et udhus til det praktiske og en flot anlagt have til sommerdagene. Haven folder sig ud med en stor, grøn plæne, der prydes af fine bede med buske og træer, og rundt om huset finder I dejlige terrasser, hvor I kan følge solen. Med andre ord: Her venter et herligt udeliv. Som endnu et plus kan det også nævnes, at ejendommen er separatkloakeret.

Det er tydeligt – inde såvel som ude – at der er lagt kræfter i den løbende vedligeholdelse.

I kan altså også træde indenfor til nogle pæne, indbydende omgivelser i boligen, som råder over 121 veludnyttede m2 i ét plan. Der er indrettet med både entré og bryggers, og dertil kommer bl.a. et gæstetoilet, et badeværelse med brus og tre fine værelser. Når I samles, bliver det i rammerne af spisekøkkenet eller den tilstødende store dagligstue, som har selskab af et rart lysindfald.

Beliggenheden sætter prikken over i’et og sikrer jer en nem, bekvem og tryg tilværelse.

Breum er en hyggelig by med en aktiv lokalbefolkning, der holder gang i foreningsliv og fællesskab. Her er hal og gode sportsfaciliteter, ligesom her er skole, pasningstilbud og mulighed for at handle i den lokale Dagli’Brugsen – og så er der kun ti minutter bag rattet til Skive, når bylivet kalder.

Lyder det som sidste stop på jeres boligjagt? Så tag kontakt for en fremvisning allerede i dag.

Boligens areal: 121m2
Værelser: 4
Grundareal: 1036m2
Ejerudgift pr. måned: 1.019kr.

Er I klar til at få en rundvisning? Book den nemt her.

Nybolig Skive I/S

Albert Diges Vej 3, Skive

+45 97 52 52 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Torsdag: 09.00 - 16.30
Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag & Søndag: Efter aftale